Du tænker du gerne lige vil spare pengene til hundefrisøren, og derfor klipper du selv. Det kan dog blive en meget dyr og ubehagelig "fornøjelse".
I forrige uge, ville Thea's ejer selv lige klippe hende, da filterne havde taget overhånd. Ejer greb trimmeren, men da Thea var meget filtret, kunne trimmeren ikke klippe igennem pelsen. Derfor greb ejer saksen, for at klippe filten af.
Det resulterede i en ordenlig flænge i Thea's albue, lige i det tynde hud.
Der var ikke meget blod, men der var åbent ind til senerne. Heldigvis har Thea en ansvarlig ejer, der kørte til dyrlægen. Her blev Thea lagt til at sove, så dyrlægen havde de bedste forudsætninger for at sy flængen.
Thea fik 6 sting, kom hjem med bandage, smertestillende og antibiotika til 5 dage. Og ejer blev flere tusinde kroner fattigere.
Så pas på når du hjemmeklipper, det kan nemt gå galt (også selvom du har gjort det mange gange. :))
Tekst og billeder er selvfølgelig godkendt af ejer.
Thea er nu tip top igen, men næste gang skal Thea nok en smut forbi frisøren istedet.